Salgs & Leverings betingelser

Generelt:

Alle priserne er angivet ekskl. moms og ab sælgers lager

 Almene betalingsbetingelser: Almene varer Netto 14 dage. Specialfremstillede bestillingsvarer samt skaffevarer betales kontant ved bestilling

 

 

Priser:

De opgivne priser er ekskl. montage, moms, told og eventuelle andre afgifter og ab sælgers lager Odder. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre priser, tilbud og katalogmateriale. Opgivne mål og tekniske specifikationer er af vejledende karakter, og sælger påtager sig intet ansvar for fejl i ovennævnte materiale.

 

 

Ordre:

Enhver ordre er noteret under forbehold af strejke, lockout, krig eller krigsførelse samt force majeure. Køb er endeligt, når sælger har bekræftet ordren derved, at ordrebekræftelse eller faktura er fremkommet til køber.

 

 

Levering:

Levering sker ab sælgers lager , med mindre andet skriftligt er aftalt. Forsendelse sker på købers regning og risiko. Dersom sælger ikke har modtaget nogen skriftlig instruks for forsendelse, vælges transportmiddel efter sælgers skøn.

 

 

Leveringstid:

Sælger er uden ansvar for forsinkelser eller forhindringer, som skyldes force majeure eller andre forhold, der unddrager sig sælgers indflydelse eller kontrol.

Leveringstider er skønsmæssigt ansat og overholdes så vidt det er muligt. Sælger påtager sig intet ansvar for følgerne af en evt. forsinkelse, og en sådan giver ikke ret til at hæve købet.

 

 

Emballage:

Er det efter sælgers skøn nødvendigt at bruge paller, containere eller lignende ved pakning og forsendelse beregnes dette særskilt. Emballage tages ikke retur, uanset om denne er beregnet særskilt eller ej.

 

 

Betaling:

Køber er ikke berettiget til at tilbageholde betalinger på grund af eventuelle modkrav, som sælger ikke har anerkendt. Ved betaling efter den aftalte betalingstermin tillægges et rentegebyr, der p.t. er 1,5 % pr. måned. Dersom varer, der iflg. aftale eller kontrakt skal leveres til bestemt tid ikke rettidigt aftages og betales af køber, kan sælger efter eget valg lade varerne bortsælge for købers regning efter advis til køber, eller oplægge varerne for købers regning, således at køber skal betale de med oplagringen forbundne omkostninger samt rentegebyr som foran nævnt indtil betaling. Ved oplagring henligger varerne for købers risiko. Varer forbliver sælgers ejendom indtil betaling er erlagt fuldt ud i den udstrækning et sådant ejendomsforbehold er gyldigt efter gældende ret.

 

 

Specialfremstillede

bestillingsvarer:

Samtlige leverancer sker efter forudgående skriftlig bestilling og bekræftelse. Betalingsbetingelse: Kontant ved bestilling netto. Priserne er ab lager Odder.

 

 

Returvarer:

Varer tages kun retur efter forudgående aftale. Ved kreditering af returvarer fratrækkes 20%.

 

 

Reklamationer:

Eventuelle reklamationer, synlige mangler og kvalitet , efter sælgers vurdering, skal ske straks ved modtagelsen. Ved ikke synlige mangler skal reklamation ske inden 8 dage fra modtagelsen. For rekvirerede servicebesøg, der ikke er motiveret af mangler ved det leverede, er sælger berettiget til godtgørelse.

 

 

Ansvar for mangler:

Varer, der er behæftet med fabrikations- eller materialefejl repareres uden beregning eller ombyttes inden for 12 måneder, når de sendes franko til sælger. Ansvarsperioden regnes fra det tidspunkt, hvor varerne er taget i brug, dog ikke senere end 2 måneder efter leveringen. Ansvaret bortfalder, såfremt varen er forkert monteret, mangelfuld vedligeholdt eller forkert behandlet. Ansvaret kan kun gøres gældende overfor sælger, såfremt  der er sket effektiv betaling.

Sælger påtager sig intet ansvar for driftstab, følgeomkostninger, mistet fortjeneste, tidstab eller lign. Indirekte tab som følge af leverede varers svigten, uanset årsagen.

De med reparation eller ombytning forbundne transport- og forsikringsomkostninger,             herunder evt. rejseomkostninger, opholdsomkostninger etc., såvel som eventuelle omkostninger i forbindelse med demontering og montering afholdes af køber.

Bortset fra de i nærværende salgs- og leveringsbetingelser indeholdte afhjælpnings-            forpligtelser påtager sælger sig intet ansvar for fejl eller mangler i forbindelse med leverancer.

 

 

Tvister:

Alle tvister, der måtte opstå i forbindelse med leverancer og ordrer, og som ikke kan afgøres ved forhandling, skal i første instans afgøres af Byretten i Århus, efter dansk ret.

 

 

Særlige bestemmelser:

 

Hvor ovenstående salgs- og leveringsbetingelser ikke finder anvendelse, henvises til                Almindelige leveringsbetingelser for leverance af maskiner og andet mekanisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande. NL92